Vedtægter for Fredericia
Civile Hundeførerforening
§1:
Foreningens navn er Fredericia Civile Hundeførerforening. Dens hjemsted er Fredericia Kommune. Foreningen er som lokalforening medlem af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening.
§ 2
Foreningens formål er dels at virke for anvendelse af hundens evner og færdigheder
til konkurrencesport, dels at medvirke til fremme og forbedring af vilkårene for hunde generelt. Det er endvidere foreningens formål at tilbyde
hundeinteresserede mulighed for at dyrke denne aktivitet, samt med udgangspunkt
i hundearbejde, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i foreningen og i det lokale samfund.
For at nå disse mål skal foreningen:
1. Samle hundeinteresserede personer i en forening. Det er en forudsætning
for udøvelse af aktivt hundearbejde, at den pågældende er medlem af foreningen.
2. Arbejde for at uddanne det enkelte medlem i at forstå og få optimal
glæde ved samarbejde og samvær med hunden, så den får et aktivt og indholdsrigt liv.
3. Formidle trænings- og konkurrencetilbud, der tilgodeser hundens behov og hundeførerens interesser.
4. Arbejde med både konkurrence- og breddetræning samt grundlæggende
opdragelse af familiehunden, herunder gennem et aktivt ungdomsarbejde
at fremme børn og unges omgang med og forståelse for
hunden.
5. Arbejde på at fastholde medlemmerne gennem et aktivt foreningsliv.
6. Afholde lokale konkurrencer og/eller prøver.
7. Tilmelde/godkende deltagere til konkurrencer med andre foreninger i DCH.
8. Uddanne eller lade uddanne kvalificerede ledere, instruktører og dommere
§3:
Enhver der vil virke til fremme af foreningens fornål, kan optages som medlem. Bestyrelsen kan dog nægte optagelse i foreningen, såfremt ansøgeren gjort sig skyldig i en i den offentlige mening vanærende handling. Lokalforeningen skal tilmelde samtlige medlemmer med navn og adresse til landsforeningen og betale kontingent til landsforeningen til disse ifølge landsforeningens vedtægter. Ingen kan udføre nogen form for hundemæssig foreningsaktivitet uden at være medlem. Medlemmer, der overføres fra en anden lokalforening i D c H, og som har betalt kontingent i denne forening for kalenderåret, skal først betale kontingent til foreningen fra næste kalenderårs begyndelse. Bestemmelsen gælder kun kontingent, og ikke evt. trænergebyr. Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningens formand eller kasserer inden kalenderårets udløb. Sker udmeldelse ikke er medlemmet pligtigt til at betale kontingent for det næste kalenderår.
§4:
Kontingent for aktive og passive medlemmer fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge. Kontingentet består af 2 dele: Grundkontingent og træningsgebyr. Begge fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.
Ingen kan deltage i foreningens aktiviteter uden at betale grundkontingent,
der dækker grundomkostningerne ved medlemskabet, og giver medlemmet almindelige
medlemsrettigheder.
Træningsgebyret giver adgang til træning i henhold til bestyrelsens træningsplan.
Medlemmer, der ikke inden 15.januar har betalt kontingent slettes af foreningen. Ingen kan deltage i træning eller konkurrence forinden skyldig kontingent for det pågældende kalenderår er betalt. Ekskluderede, slettede eller udmeldt medlemmer har ingen krav på foreningen eller dens midler.
§5:
Generalforsamlingen afholdes hvert år i september måned. Generalforsamlingen behandler følgende sager:
1. Valg af dirigent
2. Beretning af foreningens formand
3. Regnskabsaflæggelse af foreningens kasserer
4. Fastlæggelse af kontingent (indstilling fra bestyrelsen skal foreligge)
5. Indkomne forslag
6. Valg af formand
7. Valg af kasserer
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
10. Valg af 2 revisorer
11. Valg af 1 revisorsuppleant
12. Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde 8 dage før afholdelse.
§6:
Til vedtægternes vedtagelse, ophævelse eller forandring kræves mindst 2/3 af de mødte stemmeberettigede medlemmers stemmer.
Vedtægterne skal som information indsendes til den strategiske formand for landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening, senest 4 uger efter den generalforsamling, hvor de er vedtaget.
§7:
Adgang til generalforsamlingen med stemme og taleret har alle aktive medlemmer af foreningen, der ikke er i kontingentrestance. Stemmeafgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted.
§8:
Generalforsamlingen skal afholdes senest 31. januar.
Indkaldelse til generalforsamlingen sker med mindst 14 dages varsel. Skriftligt til alle medlemmer, i de lokale dagblade eller i medlemsbladet. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden samt ordlyden af evt indkomne forslag. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder anledning dertil eller 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring derom og samtidig til formanden indsender en skriftlig redegørelse over de sager, der ønskes behandlet. Generalforsamlingen afholdes inden 3 uger efter at begæringen derom er modtaget.
§9:
Bestyrelsen består af formand og kasserer samt 3 bestyrelsesmedlemmer. Formand og
kasserer vælges af den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Formand på valg
i lige år. Kassereren på valg i ulige år. Den øvrige bestyrelse vælges ligeledes for 2 år ad
gangen, dog sådan at 1 bestyrelsesmedlem er på valg samme år som formanden. Endvidere
vælges der 2 suppleanter og 2 revisorer med 1 suppleant. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen
konstituerer sig selv med næstformand, sekretær. Bestyrelsen er ulønnet, dog kan der af
foreningens midler bevilges til rejse, evt. diæter, til repræsentation i hundesagens interesse.
§10:
Foreningens regnskabsår er fra 1/9 til 31/8. Regnskabet skal føres i en let overskuelig form og skal foreligge i revideret stand inden generalforsamlingen, og fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Kassereren fører en kassebog og en medlemsprotokol. Sekretæren fører en forhandlingsprotokol.
Regnskaber og bilag skal gemmes i mindst 5 år efter godkendelsen.
Bestyrelsen fører et regnskab med bilag, et medlemskartotek og en protokol.
§11:
Samtlige medlemmer har gratis adgang som tilskuer ved konkurrencer og opvisninger mod forevisning af sidste medlemskvittering. Medlemmerne skal dog rette sig efter ledelsens anmodninger. Konkurrencer og opvisninger afholdes, når bestyrelsen finder det formålstjentligt. Valg af dommere, indkøb af præmier og uddeling af disse foretages af bestyrelsen, der om nødvendigt kan fastsætte kvalifikationskrav. Tilmelding til konkurrencer kan foretages af hundefører selv på DcH’s online tilmeldingssystem, men tilmelding skal altid godkendes af bestyrelsen, der om nødvendig kan fastsætte kvalifikationskrav.
Bestyrelsen har ansvaret for, at hundene deltager i de klasser, hvor de rettelig høre
Hjemme
§12:
Med hensyn til disciplinærsager henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser
for landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening.
§13:
Foreningen kan hverken opløses eller udmeldes af Danmarks civile Hundeførerforening,
så længe mindst 5 medlemmer gør fordring på dens beståen. Skulle
der ske udelukkelse af DCH, opløsning eller udmeldelse, skal ejendele, udlånt
eller stillet til disposition for foreningen af landsforeningen Danmarks civile
Hundeførerforening leveres tilbage til denne. Foreningens ejendele og kapital
i øvrigt tilfalder Danmarks civile Hundførerforening
Opløsning af foreningen eller udmeldelse af landsforeningen Danmarks civile
Hundeførerforening kan kun ske efter vedtagelse på 2 generalforsamlinger,
afholdt med minimum 4 ugers mellemrum.
Til sikring af et optimalt informationsniveau til medlemmerne, skal kredsformanden
inviteres med til den 1. generalforsamling med taleret.
Referat af denne generalforsamling skal tilsendes kredsformanden inden for
14 dage.
Vedtager 1. generalforsamling ophør/udmeldelse, oprettes et forretningsudvalg,
hvori kredsformanden, har sæde, til varetagelse af daglige opgaver, herunder udfærdigelse af indbydelse til generalforsamling nr. 2 samt evt. bilag.
Som medlem af forretningsudvalget er kredsformanden selvskreven deltager i
denne 2. generalforsamling med taleret. Som deltager i 2. generalforsamlingen
er et medlem af ordensudvalget, dog ikke kredsens OU-medlem, selvskreven med taleret.
I tilfælde af udmeldelse eller eventuel udelukkelse må foreningen ikke fremover
anvende hele eller dele af navnet Danmarks civile Hundeførerforening
eller DCH’s logo(er).
Vedtaget på generalforsamlingen den 15. september 2010